Handelsbetingelser – Castainless.dk

 

Generelle oplysninger

Denne webshop drives af Claus Andersen Rustfri Stål A/S (CVR 28291205). Alle køb foretages i henhold til gældende dansk lovgivning. For spørgsmål eller support, kontakt os venligst på cva@clausandersen.dk

Adresse:
Claus Andersen Rustfri Stål A/S
Fabriksvej 8
5260 Odense S
Tlf.: +45 4035 6463

 

Køb og betaling

Vi tager imod forskellige betalingsmetoder, og derfor kan du både betale med Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard, JBC, American Express, Apple Pay og MobilePay. Betalingen trækkes først, når varen er afsendt.

Alle vores priser er opgivet inkl. moms i danske kroner.

 

Bestilling

Når du handler hos Castainless.dk, accepterer du automatisk vores handelsbetingelser. Når din bestilling er gennemført, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Beløbet reserveres på din konto og trækkes først, når varen afsendes.

Ordrebekræftelsen er vores skriftlige bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling samt din kvittering.

Hvis du skulle fortryde din ordre, inden varen er afsendt fra vores lager, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vær opmærksom på, at det er din kortudbyder, som herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage, afhængig af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os.

 

Levering og afhentning

Når du køber et produkt på vores hjemmeside, får du altid oplyst leveringsprisen, inden du godkender din bestilling. Vi vil altid informere dig om, hvilke leveringsmuligheder, vi kan tilbyde samt til hvilken pris. Leveringsmuligheden samt fragtprisen afhænger af, hvor meget din bestilling vejer og hvor du bor.

Vi bestræber os på at afsende alle ordrer inden for 1-3 hverdage. Levering sker med anerkendte transportører til den adresse, du har angivet. Ved ekstra store bestillinger, som kræver specialtransport, aftales leveringen individuelt via e-mail.

Hvis chaufføren kører forgæves med din levering, vil du desværre skulle betale for en ny levering. Chaufføren vil kontakte dig for en ny levering. Det er heller ikke muligt at fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Vær opmærksom på, at vi desværre ikke leverer til øer uden broforbindelse til fastlandet. Bor du på en ikke brofast ø, bedes du kontakt os på cva@clausandersen.dk

Efter levering, er det vigtigt, at du tjekker for eventuelle skader og fejl. Hvis en vare viser sig at have fået skader eller indeholder defekte elementer, så skal du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt, så vi hurtigst muligt kan finde en god løsning. Find vores kontaktoplysninger her.

 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Du skal give os besked via e-mail på cva@clausandersen.dk, hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse.

Ved returnering skal hele ordren returneres, hvis en gratis gave fulgte med ordren. Returnering er for egen regning, og du bærer risikoen under returtransporten.

 

Returnering

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur. Varen skal returneres i original og forsvarlig emballage, sammen med ordrenummer eller kopi af ordrebekræftelsen.

Returnering skal ske til:
Claus Andersen Rustfri Stål A/S
Fabriksvej 8
5260 Odense S

Vi tilbyder at sende en returlabel eller at booke en fragtmand, hvor fragtbeløbet fratrækkes din refusion, hvis du ønsker det. Alternativt kan du selv returnere varerne til ovenstående adresse i tidsrummet kl. 07:00–15:00 mandag–torsdag og kl. 07:00–12:00 fredag.

 

Refusion og tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi det betalte beløb eksklusiv leveringsomkostninger. Refusionen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, vi har modtaget besked om din fortrydelse. Vi tilbageholder beløbet, indtil vi har modtaget varen retur eller modtaget dokumentation for returnering.

Tilbagebetalingen sker til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt. Refusion sker til samme konto, medmindre andet skriftligt aftales via e-mail.

 

Reklamation og ansvar

Der ydes 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationen dækker ikke skader som følge af fejlhåndtering eller slid. Ved fejl eller mangler, kontakt os hurtigst muligt med ordrenummer, beskrivelse og evt. billeder.

 

Garanti

Der gives 30 års garanti på alle ståldele, så du altid kan føle dig tryg, når du investerer i et produkt fra Castainless.dk. Læs mere om vores garanti her

Garanti dækker ikke skader som følge af fejlhåndtering eller slid.